LEADER 03791nam 22003733a 450 001 9910765795103321 005 20250203235441.0 010 $a9788771126907 010 $a8771126902 035 $a(CKB)5490000000052629 035 $a(ScCtBLL)8a1e3300-57f1-4944-aa3a-30e5adc457ca 035 $a(EXLCZ)995490000000052629 100 $a20250203i20182020 uu 101 0 $adan 135 $auru|||||||||| 181 $ctxt$2rdacontent 182 $cc$2rdamedia 183 $acr$2rdacarrier 200 00$aLæringsrapport 2017/skoler$fNiels Egelund, Lars Qvortrup 210 1$a[s.l.] :$cAalborg University Press,$d2018. 215 $a1 online resource (1 p.) 330 $aHermed offentliggøres "Læringsrapport 2017". Den er resultatet af de første ana-lyser af det datamateriale, som i efteråret 2017 blev indsamlet i de godt 200 skoler fra de 13 kommuner, der deltager i Program for Læringsledelse. Elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre har deltaget. Svarprocenten har været endog sær-deles høj. Jeg vil godt takke alle for at have bidraget så entusiastisk. Når vi samler og analyserer data, har vi ét formål: At bidrage til at gøre den danske folkeskole så god som overhovedet mulig. Idealet er, at alle, der har noget at gøre med skolen, uanset om det er som professionelle medarbejdere, som elever eller som forældre, skal arbejde på et informeret grundlag. Data, analyser og forskning kan ikke sige, hvad der skal gøres. Det er en politisk og pædagogisk beslutning. Men data, analyser og forskning kan bidrage til, at politisk og pædagogisk praksis hviler på det bedst mulige informationsgrundlag. Virker vores indsatser på den rig-tige måde? Bevæger skolen sig i den retning, vi ønsker? Er der ting, vi kunne gøre bedre? Er der sammenhænge, som vi ikke har haft blik for? Det overordnede udsagn fra "Læringsrapport 2017" er, at der er sket klare frem-skridt siden projektet startede i 2015. Det kan vi især se i en styrket pædagogisk praksis og i et bedre, professionelt samarbejde på skolerne. Der er grund til at an-tage, at det er resultatet af, at der har været solide data til rådighed siden foråret 2016, at der er blevet gennemført kompetenceindsatser i skoleåret 2016-2017, at der er blevet sat fokus på samarbejde i form af "professionelle læringsfællesska-ber", og at dette samarbejde har præget både praksis på skolerne og samspillet mellem skoler og forvaltning. Vi kan også se, at elevernes situation har været sta-bil. De trives lige så godt i 2017 som de gjorde i 2015, og resultaterne med hensyn til læring og udvikling har været stabile. Men forventningen er naturligvis, at den styrkede pædagogiske praksis i den kommende periode vil omsætte sig til styrket trivsel, læring og udvikling for eleverne. Det vil være hovedfokus, når vi samler data i tredje og sidste runde i efteråret 2019. Læringsrapporten er struktureret i fem dele: Første del er et resumé over resulta-terne af de analyser, der er gennemført. Anden del indeholder en lidt grundigere præsentation af resultaterne af analyserne. I tredje del præsenteres Program for Læringsledelse, indsatserne i 2016-2017 og de teoretiske antagelser bag program-met. I fjerde del finder man det metodiske grundlag for rapporten. Femte del in-deholder flere tabeller, som dog ikke kommenteres yderligere. Denne del kalder vi derfor "tabelrapporten". Herefter følger relevante bilag. 606 $aEducation / Research$2bisacsh 606 $aEducation 615 7$aEducation / Research 615 0$aEducation. 700 $aEgelund$b Niels$01786406 702 $aQvortrup$b Lars 801 0$bScCtBLL 801 1$bScCtBLL 906 $aBOOK 912 $a9910765795103321 996 $aLæringsrapport 2017$94318016 997 $aUNINA